Send a recommendation

 
Home > Corporate > VELUX > Jobs and career > Job opportunities in Denmark > Skjern > Support

Support

Robot
 
Til at understøtte de forskellige funktioner inden for produktudvikling og produktion i VELUX Accessories og i Gåsdal Bygningsindustri A/S har vi en række supportfunktioner. Det er blandt andet inden for: teknologiudvikling, product specification, centralplanlægning, kvalitet, sundhed, sikkerhed og miljø, controlling, HR samt lean og IT.

Product specification har ansvaret for at oprette og vedligeholde vores materiale master med styklister samt produkt- og produktionstegninger. Vi har et tæt samarbejde med konstruktørerne i de forskellige udviklingsafdelinger, det er med til at sikre tegningsgrundlaget.

I vores teknologiudvikling udvikler og implementerer vi produktions- og testudstyr til vores danske og udenlandske fabrikker. Det er en naturlig del af produktudviklingen, så vi tidligt i forløbet kan begynde at konstruere det udstyr, som senere skal anvendes i produktionen. Derudover udvikler vi testudstyr, som bruges til at teste vores produkter.

Fabrikkerne i Gåsdal Bygningsindustri A/S har arbejdet med lean siden 2005. Senest er vi startet i support og i produktudvikling. Vi arbejder med flere værktøjer inden for lean og har fokus på at skabe værdi for kunden ved at optimere processer og fjerne spild.